Flere muligheder for hjælp

Her er også hjælp at hente

Præst Sanne Birkely Sørensen:

Jeg hedder Sanne Birkely Sørensen, er sognepræst i Skørping-Fræer og står til rådighed for elever og personale på Støvring Gymnasium.

Du kan bruge en præst til at tale om lige netop det, du går og tumler med: Sorg, glæde, ensomhed, kriser og alt derimellem.

Jeg er vant til at tale med mennesker i alle mulige livssituationer og jeg har tavshedspligt, dvs., at det du fortæller, ikke kommer videre til andre.

Du behøver ikke være kristen eller tro på Gud og hvad vi taler om, er helt op til dig.

Kontakt mig på mail eller telefon og så aftaler vi et tidspunkt, hvor vi kan mødes.

Mail: sabs@km.dk – tlf. 21469230

Livslinjen:

Gratis anonym rådgivning for alle med selvmordstanker, åben mellem kl. 11-04 alle dage hele året rundt på tlf. 70201201, eller via mail på skrivdet.dk med svar indenfor 24 timer.

Ungerådgivningen Aalborg:

4 gratis og anonyme samtaler med rådgiver, med mulighed for henvisning til flere via tlf. 99315750 eller ved fremmøde i Jernbanegade 23, 9000 Aalborg mandag til fredag mellem 8 og 15.

Find dem også på Facebook.

Headspace Aalborg:

Frivillig organisation med rådgivere og psykolog ansat, mulighed for gratis samtaler. Headspace Aalborg ligger i Borgergade 6, 9000 Aalborg, tlf. 53733006, send en sms til 53733036 eller skriv til aalborg@headspace.dk

Ventilen Aalborg:

Gratis anonym mødested for ensomme unge, mulighed for at møde og tale med andre unge i samme situation. Hver søndag fra kl. 15-18 + 2 mandage om måneden fra kl. 17.30-20.30. Er du ny skal du komme en søndag kl. 14.30 v. KFUM og KFUK, Danmarksgade 52, 9000 Aalborg. Tlf. 42461051. E-mail: aalborg@ventilen.dk

TUBA:

Landsdækkende organisation for børn af alkoholiserede forældre tilbyder gratis behandlingsforløb både individuelt og i grupper. Har afdelinger i Viborg, Hobro og Aalborg. Telefonnumre og adresser for hver afdelingen finder du på TUBA.dk

Ung På Linje/Ung Online, Ungdommens Røde Kors

Ung På Linje/Ung Online er et anonymt samtaletilbud til alle unge mellem 13 og 30 år, der har brug for nogen at tale med. Projektet drives udelukkende af ca. 80 unge frivillige, som ikke er professionelt uddannede, men som har en masse erfaringer med det at være ung. Vi oplever, at mange unge ikke har et netværk af venner eller familie, som de kan dele deres problemer og bekymringer med, og derfor er det lige præcis det, vi tilbyder – nemlig én at tale med. Samtalerne kan for eksempel vedrøre tanker om sorg, kærlighed, familie, uddannelse, selvmordstanker, selvskade mv., alt efter hvad den unge har på hjertet.

Vi har åbent på telefon og chat søndag til fredag mellem 19 og 22.

Vi har også en facebookside: https://www.facebook.com/Ung-På-Linje-Ung-Online-262439434778/.

Du kan ringe eller skrive ind på følgende nummer:

70 12 10 00

www.ungonline.dk

søn-fre: fra 19.00 til 22.00.

 

Frivilligecenteret Mariagerfjord – kontaktpersoner:

Mulighed for at få en kontaktperson at snakke med så længe du har et behov for det. Man kommer til samtale og bliver matchet med en kontaktperson, alt efter hvilket behov man har. Du kan ringe på tlf. 61513868 og tale med Maria, som er koordinator.

Etnisk ung:

Organisation som hjælper unge i æresrelaterede konflikter, dvs. hvor forældrenes kultur og/eller religion støder sammen med unges livsførelse. der er mulighed for telefonisk rådgivning eller personligt møde. Kan kontaktes på tlf. 70277666

Center for voldtægtsofre:

Her kan du få hjælp, hvis du har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg – også lang tid efter overgrebet. Man kan henvende sig døgnet rundt på følgende adresse: Aalborg Universitetshospital Syd, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg eller på tlf. 97664360