1.ey i Neustrelitz

Udveksling med Neustrelitz

Søndag morgen gik turen fra Støvring Gymnasium til Neustrelitz for 1.ey samt lærerne Trine og Peter. Turen var lang, aber die Stimmung war sehr gut. Da vi ankom, blev vi indlogeret hos vores værtsfamilier.

I løbet af vores besøg har vi været på Stadtrallye i deres flotte by og haft forskellige lektioner, hvor vi bl.a. har afprøvet Virtuel Reality. Derudover har vi besøgt gymnasiets lejrskole Babke, hvor vi spillede fodbold – Tyskland mod Danmark (Danmark vandt!), performede vores ’lige-ved-og-næsten-vindersang’ ”Det’ kun 1.g”, grillede og tog trætte hjem. Sidst men ikke mindst har vi besøgt Berlin, hvor vi fik spændende oplevelser ved besøgene på henholdsvis teknikmuseet og planetariet og fik afprøvet vores tyskkundskaber og lært ordet Schnürsekel.

I skrivende stund sidder vi i bussen på vej hjem og glæder os over det hyggelige gensyn med vores tyske venner.

/Rosa og Klara, 1.ey