1.g introtur

1.g’ernes hyttetur

Fra tirsdag til onsdag d. 20.-21. august var SGY’s nye 1.g-elever på den store årlige telttur i Spejdercenter Thorup Hede med alle deres dygtige og engagerede tutorer, som havde planlagt et program, der skulle ryste elever godt sammen både i og på tværs af klasserne. På trods af nogle mindre byger var humøret højt og stemningen god. Der blev spillet brætspil, fodbold og rundbold, samt lavet bål og skrevet/sunget sange i små workshops.

Maden blev også på ægte spejdermaner lavet over bål, og undervejs kom rektor forbi på et kort visit med skolens kinesiske gæster.

Nogle elever kom sent i seng oven på et natløb, der både bød på sjove opgaver og enkelte overraskelser. Onsdag stod på tidlig morgenvækning og yoga anført af teamlærer Trine Kæseler, inden busserne igen hentede hele forsamlingen og turen blev afsluttet med frokost på selve skolen.