Elevstyret temadag med besøg af Ruben Sølvtoft

Temadag: ØST vs VEST

Fredag d. 26 april stod der temadag på skemaet for eleverne på SGY. De seks elever i temadagsudvalget samt Rune startede allerede med at brainstorme ideer til dagen i september måned, hvor emner som “katte” var oppe og vende. Gruppen associerede hurtigt “katte” med ord som “øst” og “vest”, og herfra opstod ideen om SGY-MUREN. Eleverne blev fordelt ud på 20 forskellige øst- og vest-relaterede workshops, hvor det samfundsfaglige, humanistiske såvel som naturvidenskabelig aspekt for alvor blev repræsenteret.

Dagen bød bl.a. på mulighed for at lære kinesisk, at svinge hofterne til mavedans og få forgiftning fra grafittidåserne J På workshoppen “cyberkrig” lærte eleverne, hvordan de skriftlige eksaminer kan lukkes ned for en sølle 50’er. Pas på, Jytte.

Et godt råd til kommende temadage: hvis du er samfundsfaglig, så hold dig væk fra naturvidenskabelige workshops….

Efter to omgange med workshops blev alle budt på et ekstraordinært show i hallen, hvor den tidligere SGY-elev Ruben Sølvtoft sørgede for, at elevernes kæber nær gik af led af latter. Efter temadagen ser udvalget tilbage på en yderst mageløs dag. Folket på øst-siden er dog sultne og længes efter duften af bøf-bearnaise, som var det eneste, der var i stand til at trænge over muren:-)

/Julie, Katrine og Line 3.d