Forårsfest 2016

Forårsfest 2016

Der var både dansende pingviner, drabelige bueskytter og masser af musikalsk talent på scenen, da Støvring Gymnasium holdt Melodi Grand Prix for 800 tilskuere.

Det er fast tradition, at Støvring Gymnasium skyder foråret ind med at brag af et Melodi Grand Prix. Her kæmper skolens førsteårselever om både at skrive og optræde med den bedste sang. Og det er en lige så fast tradition, at der år for år bliver skruet ekstra på, hvor meget eleverne gør ud af deres performance.

Således også i år, hvor de deltagende klasser tydeligvis havde lagt både tid, kræfter og hjerteblod i projektet.

Mens dommerne voterede, var der musikalske indslag fra 2. G MUS og 3.g MUS samt gymnasiets eget band, Silver Soul. Og så kunne spændingen udløses: Det blev 1.c. og den på én gang klimabevidste og finurlige sang ”Isen smelter”, som løb med sejren.

Sidste del af fest foregik i 2.g’ernes kreative caféer. Her kunne man bl.a. opleve ægte cowboystemning i Saloon Clint Feastfood, komme med James Bond en tur til Casino Royale, og få sig en taco i Mexibar.

Forårsfest 2015