Futsal finalestævne 2017

Futsal finalestævne 2017

”Det er en almindelig udbredt opfattelse, at et futsalhold med en masse talent har brug for lidt held og medvind for at kunne klare sig hele vejen til et DM stævne…”

Den første forårsdag i 2017 stillede SGY op til årets finalestævne i futsal med et drenge- og et pigehold. Begge hold havde kvalificeret sig til finalen ved det indledende stævne i Gigantium i januar måned. For både piger og drenge blev det til en række jævnbyrdige kampe, som kunne være faldet ud til begge sider, men denne gang var de berømte marginaler i modtandernes favør, og efter kampe mod dygtige modstandere fra hele landet, var muligheden for at spille finalekampen væk for begge SGY hold.

Alligevel blev SGY’s drenge centrum for en helt afgørende og vanvittig kamp, idet modstanderholdet i den sidste puljekamp skulle bruge en sejr for at avancere til semi-finalen. 15 sekunder før slutfløjtet var modstanderen fra Frederiksværk Gymnasium foran med 2-1. De var dermed klar til semifinalen og stemningen i hallen var høj. Men med et flot opspil og en fin afslutning fik SGY udlignet og det HHX hold, som nu i stedet havde semifinalekampen indenfor rækkevidde gik amok på sidelinjen. Mens tiden stadig talte nedad, nåede drengene igen at erobre bolden og sende den i kassen til en utrolig 3-2 sejr i sidste sekund! Og så blev der uddelt high-fives og krammere af Knord HHX, som endte med at gå hele vejen til finalen (Se videoen og læg også mærke til det andet ’røde’ hold bag ved SGY’s udskiftningsbænk).

Vanvittig afslutning på den afgørende sidste pulje kamp mellem Støvring Gym og Rosborg Gym & HF

Opslået af GymnasiumFutsal på 1. marts 2017

Flot indsats af begge SGY hold som endte som hhv. nr. 6 og 9 blandt de ca. 60 hold, som spillede med i turneringen om at blive Danmarks bedste.