Kina 2016

Kina 2016

Studietur til Kina 2016

I oktober 2016 tog nogle af 3.g’erne fra kinesiskholdet og deres lærer på studietur til Kina. På turen besøgte de Beijing, Shanghai og Støvring gymnasiums mange-årige partnerskole Xiuzhou High School i Jiaxing. Herned får I elevernes beskrivelse af deres oplevelser.

BEIJING

Ved Himmeltemplet(天坛)

”Søndag var vi meget tidligt oppe. Der var til gengæld nul smog. Vi brugte de gode timer af dagen til at besøge Himmeltemplet. Lokaliseret i en park, hvor der tilsyneladende var fyldt med energi. Aldrig i mit liv har jeg set så mange pensionister motionere på en gang. Taichi, dans, yoga og styrketræning.” Aksel Lai Thomasbjerg, 3.a

Shanghai – Ved The Bund (外滩)

”Vi sluttede aften af med at tage på en båd tur, hvor man kunne se ”Shanghais Manhattan” i alt sin pragt, det var et fantastisk syn, som er ubeskriveligt med mindre man ser det. Det var en havnefront fyldt med høje bygninger og skyskraber, som lyste i et farveshow ud over det sædvanlige. ” Annika Nørgaard Jensen, 3.a

JIAXING – HJEMME HOS EN KINESISK FAMILIE

”Hjemme hos familien blev jeg kort introduceret for en kinesisk udgave af skak inden maden. Efter aftensmad tog vi på tur til den gamle bydel i Jiaxing, nemlig Yuhe.” Oscar Rønn Smits, 3.a

OM SAMARBEJDET MED XIUZHOU HIGH SCHOOL

”Det har været en helt fantastisk tur, som jeg ikke vil glemme lige foreløbig. Det har virkelig været en tur ud over det sædvanlige, mest fordi vi på grund af vores tætte forhold til partnerskolen i Jiaxing kunne få lov til at bo hos en kinesisk familie i 4 dage. Det er en oplevelse man ikke kan få hos et hvilket som helst rejsebureau eller en hvilken som helst skole for den sagsskyld. ” Annika Nørgaard Jensen, 3.a