1.d og 1.x i Neustrelitz – 2017

1.d og 1.x i Neustrelitz

Caroline Pilkjær Houmøller, Julie Schmelling Jørgensen, Katrine Skovlund Sørig fra 1.d om besøget i Neustrelitz:

De sidste fem dage har 1d og 1x tilbragt i Neustrelitz. Disse dage har budt på talrige oplevelser og minder, der aldrig vil blive glemt. Vi har både smagt på tyske pølser og i det hele taget fået en bid af en anden kultur.

Søndag formiddag rullede bussen ud af Støvring og 10 timer senere ankom vi til Neustrelitz. Vi blev med det samme indkvarteret hos vores familier, hvor vi hurtigt opdagede nogle kulturforskelle: store biler og små køkkener var det første syn, der mødte os. Den aften handlede om at lære værtsfamilierne at kende og i det hele taget lære at føle sig hjemme i et nyt sted.

Den første dag gik med at være på skolen og Neustrelitz, så vi kunne lære byen at kende. I løbet af ugen har vi også besøgt Berlin og Stralsund. I Berlin havde vi en guide til at vise os rundt og vi besøgte rigsdagen, hvor vi var oppe i kuplen. Ellers levede vi luksuslivet med taxa som transportmiddel og rige muligheder for shopping.

Onsdag var vi i Stralsund, som er en gammel hanseby. Her besøgte vi byens Ozeaneum, hvor vi så alverdens havdyr. Også her var der tid til shopping og sightseeing i byens små gader, der stadig bærer præg af byens storhedstid. Onsdag aften var der fællesspisning med de tyske værtsfamilier i skolens kantine. De tyske familier havde mad med og på en storskærm kørte film både fra ugen i Danmark og ugen i Tyskland. Efter fællesspisningen havde nogle af værtsforældrene arrangeret, at festen kunne fortsætte i private omgivelser.

Torsdag blev formiddagen brugt på at spille fodbold og basketball med de tyske elever, før vi begyndte busturen hjem til Støvring igen. Det meste af turen gik med at sove og glæde sig lidt til at komme hjem til vante omgivelser.

God ferie til alle.

Tschüss fra 1.d