Kina 2015

Studietur til Kina

Jiaxing(嘉兴Jiāxìng)

Torsdag morgen ankom vi til Jiaxing fra Shanghai. Vi blev modtaget med åbne arme på XiuZhou Highschool (秀州中学Xiùzhōu Zhōngxué), som blandt andet står på god middag, modtagelsesceremoni af skolens vestkinesiske minoritet og selvfølgelig en god modtagelse af vores værtsfamilier. I Jiaxing var vi således på silkejagt, museum og traditionelle kinesiske hospital med akupunktur. Resten af weekenden havde eleverne forskellige planer med deres værtsfamilier.  Alt i alt var opholdet i Jiaxing et yderst positivt, lærerigt og livsbekræftende ophold!

I Shanghai var vi blandt andet til the Bund, på Skywalk på det såkaldte Øl-oplukke skyskraber, hvor vi tog på øverste etage med udsigt over byens centrum.  Derudover besøgte vi også Yu-garden og shoppingsgade Nanjing East Road (南京东路,Nánjīng Dōnglù). Den sidste dag besøgte vi Grundfos koncept butik og hører lidt om deres forretning i Kina, hvor vi senere på dagen tog med nattog til Beijing.

Beijing(北京Běijīng)

Efter en længere togtur ankom vi til Beijing hvor vi den første dag besøgte Den Himmelske Fredsplads, den forbudte by og Hutongerne, som med sine karismatiske porte og hyggelige kollektiver også er en del af den kinesiske kulturarv. Dagen efter tog vi til Art Distrikt 798 og Beijing Normal University, hvor vi skulle mødes med Mathilde, Lisa, Søren og Vivian (Professor Li Xings datter) og høre om hvordan det er at studere i Kina.

Den sidste dag gik turen til den kinesiske mur i Mutianyu, hvor vi blandet andet besteg muren, som er fordelt efter poster med forskellige højder. Senere på dagen besøgte vi kejserens pragtfulde sommerpalads, hvor vi så diverse herlige stenformationer, hvor den ene skaffede os et langt liv, samtidigt med den anden sørgede for en langvarig fattigdom dertil. Dagen efter fløj vi hjem igen til Danmark med en et nyt syn på verdenen og dens mangfoldighed.