Musik- og lydproduktion

Musik- og lydproduktion

I musik- og lydproduktion beskæftiger du dig med f.eks. podcast, lyd til film, lyddesign og beatproduktion. I faget er ikke mindst ørerne et vigtigt værktøj!
Du kan vælge musik- og lydproduktion som valgfag på C-niveau i 2.g eller 3.g.

Link til læreplan

Musik og lydproduktion c

I musik- og lydproduktion lægges der vægt på projektorienteret arbejde med lydens verden som kreativt omdrejningspunkt.

Der tages ofte afsæt i holdets egne idéer og interesser, og mulighederne for projekter er mange: podcast, lydcollage, lyd til filmsekvenser (tale, musik, lydeffekter osv.), beatproduktion, remix (af musik), lydlogoer osv. I projekterne kommer du igennem hele processen fra planlægning (hvilke lyde mv. skal med hvornår?) over indspilning og “programmering” af de enkelte lydelementer til mixning (hvor der skabes et samlet lydbillede).

Meget af tiden foregår ved computeren, hvor vi bruger Reaper som digital audio workstation (DAW). Her lærer du fra bunden at optage, redigere og producere lyd og får samtidig indblik i både den tekniske og kreative del af processen.

Udformningen af projekterne bygger oven på kortere teoriforløb og analyser af professionelle lydproduktioner inden for samme genrer, som vi arbejder med på holdet.

Musik- og lydproduktion er et valgfag på C-niveau, som du kan vælge i 2. eller 3.g.

Undervisere i Musik- og lydproduktion

Morten Jensen

Matematik og musik
MJ@sgy.dk

Send email