3.g fransk i Nice
Sprogtur til nice med 3.g fransk
3.g fransk holdet er vendt hjem efter en hyggelig og lærerig uge i Nice. Vi startede hver formiddag med fransk undervisning på sprogskolen Pierre Overall. Her oplevede vi bl.a. at få undervisning udelukkende på fransk – det var lærerigt og udfordrende. Derudover er alle hjørner af Nice blevet udforsket, både Promenade des anglais, parfumefabrikken Fargonard og Vieux Nice, og meget andet. Vi har alle boet hos værtsfamilier, som har været en kæmpe succes. Det har været spændende at opleve den franske kultur helt tæt på, hvor den franske morgenmad bestående af baguette, smør og marmelade, er blevet serveret i samtlige hjem. Vi sluttede sidste aften af med fælles tre-retters menu, hvor de modige havde mulighed for at smage den franske delikatesse, Snegle.
Overordnet en rigtig vellykket tur, som vi tager hjem fra, med en masse gode minder og oplevelser.
/Alberte 3f, Laura 3f og Silje 3f















