Dimission 2026
Dimission 2026
Ved årets dimission sagde vi farvel til 159 studenter – en dag fyldt med glæde, solskin, taknemmelighed og stolthed.
For tre år siden stod en flok 1.g-elever foran gymnasietiden uden at kende vejen. Alligevel tog de de første usikre skridt. Nu er de studenter. I sin dimissionstale var rektor Annas ønske: “Jeg håber, I vil tage den nysgerrige, engagerede og initiativrige energi med jer videre, når I begiver jer ud i nye landskaber og huske, at I ikke behøver kende løsningen på forhånd”.
Studenterårgangen 2026 har sat tydelige spor på skolen. De har engageret sig i både undervisningen, talentprogrammer og diverse sociale arrangementer og nye tiltag.
SGY ønsker alle sine studenter stort tillykke med huen! Vi håber, at SGY-ånden altid vil blive hos jer og give jer lyst og mod på nye, ukendte eventyr i fremtiden.



























































