Elevernes temadag
GO BIG OR GO HOME – ELEVERNES TEMADAG! 💪🎉
Vores elever har gjort det endnu engang – planlagt og gennemført en hel temadag for hele skolen – og sikke en dag! Med titlen GO BIG OR GO HOME var dagen var bygget op, så hver klasse kæmpede sammen mod de andre klasser. Der var ni forskellige udfordringer til klasserne, hvor de skulle samle så mange point som muligt. Kun én klasse kunne vinde – i alt syv! af de vigtige sofapoint! 😊 Dagen handlede om samarbejde i klasserne, hvor de blev testet i diverse udfordringer. Alt fra menstruationssimulator, gå på glasskår, udøve hemmelig ransagning hos politiet til escape room i mørke og meget mere. Alle disse udfordringer havde fokus på at styrke samarbejdet og fællesskabet i klasserne.
Fra første fælles samling i hallen til den afsluttende fælles oplevelse senere på dagen summede skolen af energi, grin og fællesskab.
Vi er altså ret stolte af vores elever – både dem, der har planlagt dagen, og dem, der kastede sig ud i udfordringerne med godt humør og kampgejst 🙌
Tak for en fantastisk dag fyldt med fællesskab, grin og “go big”-energi!



































