Forårsfest 2026
Forårsfest med Melodi Grand Prix og kreative caféer
Forårsfesten var igen et af årets helt store højdepunkter med fantastisk stemning og masser af SGY-ånd. Mange forældre, søskende og venner lagde vejen forbi og var med til at skabe en festlig aften. Alle otte 1.g-klasser deltog i Melodi Grand Prix med egne sange, koreografi og kostumer, og det gjorde de faktisk ret godt 🥳




Showet blev bundet sammen af konferenciererne May Als Yablonka (3.c) og Jonatan Dyremose Venborg (3.e), som med humor og overskud sørgede for en rød tråd.


Dommerne i år var Laura og Ella fra 3.c og lærerne Benedikte og Bjarke, og selvom om det var svært så nåede de frem til følgende vindere: Årets MGP-vinder blev 1.d med “Kannis kraft”, efterfulgt af 1.e og 1.m – stort tillykke til jer 👏


Samtidig forvandlede 2.g’erne skolen til kreative caféområder med sjove aktiviteter, konkurrencer og lækkerier. I år var cafétemaerne: Velkommen til Sønderjylland, Cirkus Meant 2.B, Hayday Market, Hurra, Hurra, Hurra og Verden rundt. Her kunne man blandt andet vinde præmier i forskellige udgaver af lotteri, kaste en flødebolle i hovedet på en klovn, forsøge sig med ringridning i en trillebør, blive malet i hovedet, skyde med pile efter balloner og meget andet.
Tak til alle elever for engagementet og for at gøre aftenen helt særlig ✨





























