Idrætsdag 2026
🤩SGY-lympiade 2026🤩
Årets idrætsdag havde det hele: Fantasifulde udklædninger, farver, festhumør og fællesskab. Dagen begyndte med indmarch. Skolens 20 klasser havde lavet hver deres fane, så det var tydeligt, hvilket land, de repræsenterede. Blandt andet kunne man se Barbie-land, Teletubbies-land, Trolls-land, Børnehave-land, Bananer i Pyjamas-land, Cirkus-land og Caren’s 🙌
”En Caren er ret middelmådig og brokker sig konstant”, forklarede pigerne fra 2.c. Det lykkedes dog ikke alle eleverne at holde masken uden samtalen – dagens gode stemning og de andres udklædninger smittede (heldigvis) af på den forsøgt gennemførte attitude 😁




Dagens forskellige idrætsdiscipliner såsom rundbold, forhindringsbane, atletik og høvdingebold blev gennemført med stort engagement og under ivrige tilråb og heppekor fra klasserne internt men også fra de andre klasser.
Stemningen var kort sagt i top – Tak til alle klasser for at deltage og give skoleåret og SGY-ånden en alletiders start 🥳 🥳 🥳































































