Juleafslutning 2022
Ægte Juleafslutning
Endelig kunne vi holde en rigtig fysisk juleafslutning. Det er tre år siden vi sidst kunne det, og de elever der går på skolen nu har kun oplevet virtuelle juleafslutninger.
Dagen startede med julehygge i klasserne, hvor der spist æbleskiver og kanelsnegle og spillet pakkespil, julebingo og diverse quizzer.
Kl. 9.25 samledes alle elever til fælles juleafslutning og underholdning ved scenen. Her var der masser af musik leveret af Musicalholdet, Musik A-niveau, Musik C-niveau, bandet Rumfang og ikke mindst lærerbandet SGY’s The Limit.
Traditionen tro var der også et krybbespil, som i år var lavet af 2.x. Helt traditionel var krybbespillet ikke, da det til udgangspunkt i fødslen af Danmarks nye SVM-regering. I krybbespillet mødte vi bl.a. Jomfru Mette, Josef Ellemann, Englen Løkke, de tre visemænd Inger Støjberg, Pernille Vermund og Morten Messerschmidt” og ikke mindst TikTok Alex😀
Rektor Anna Amby Frejbæk sagde tak til det tidligere elevrådsformandsskab Matilde og Silja og til de elever, der har været en del af Videnskabsklubben, hvor de har undervist folkeskoleelever.