Mordet på SGY – temadag i NV

Mordet på SGY

Der sker mange mystiske ting på SGY! Torsdag eller fredag var alle 1.g-elevernes skemaer blevet ryddet, så de kunne bruge deres viden fra NV til at opklare det mord, der var begået i et af skolens lokaler. Hvor er det heldigt, at alle 1.g’erne over de seneste uger i NV har lært en masse relevante, faglige undersøgelsesmetoder og tilgange, der (forhåbentlig!) gør dem i stand til at regne mordet ud, så vi undgår flere mord.

Eleverne fik i grupper udleveret sagsmapper med mulige gerningsmænd fra morgenen af. Derefter havde de to lektioner til at gennemgå gerningsstedet, tage billeder, indsamle diverse bevismateriale såsom blod, hår, et hvidt pulver og andre spor i lokalet og undersøge det hele nærmere. Det er vigtigt at handle hurtigt, når nogen er blevet slået ihjel, så allerede i 3. modul skulle eleverne pitche for hinanden og NV-lærerne, hvem de mente, havde slået offeret ihjel. Derefter kiggede NV-lærere elevernes sagsmapper igennem for at se, hvilke beviser de havde fundet og hvilke undersøgelser de havde foretaget, så de kunne sikre, at den rigtige blev pågrebet.

Sikke nogle spændende og fagligt udfordrende dage – godt vi har NV her på skolen! 😊