SGY-elever vinder hovedprisen i bæredygtighed
SGY-elever vinder hovedpræmien ved “Nordjylland brænder for bæredygtighed”
Stort tillykke til Astrid, Anna, Sofie og Marie fra 3d, som lige har vundet Nordjylland brænder for bæredygtighed – en stor regionskonkurrence, hvor de bedste bæredygtige idéer bliver hyldet.
Pigerne løb med hovedpræmien på 10.000 kroner samt et kunstværk til skolen. Præmien skal bruges til at realisere deres grønne drøm, som de kalder “Grønne bånd”: en sansehave, der nu skal etableres på SGY. Et projekt, der både inviterer til fællesskab, ro og nye måder at være sammen på – og som samtidig sætter bæredygtighed i praksis på skolen.
Agnes fra 2.d og Frida og Alberte fra 2a, deltog også med deres idé “Sæsonposen”. Selvom de ikke vandt denne gang, var de virkelig stærke og leverede en drøngod præsentation med et vigtigt bæredygtigt fokus 🌱 🌿 🪴
Vi er meget stolte af elevernes indsats og deres evne til at tænke nyt og bæredygtigt. Stort tillykke til begge grupper!












