Valgdebat

Politisk debat

Onsdag d. 4. marts var alle skolens elever samlet til et stort debatmøde i forbindelse med det kommende folketingsvalg.

Debatten blev styret af samfundsfagselever fra 3.d: Marie Elisabeth Zeilau Thorsted, Lotte Odette Jørgensen, Bertram Vejlby Jeppesen og Hjalte Klausholm Vogt. De guidede på fineste vis både politikere og elever gennem det politiske program.

Under debatten skulle politikerne tage stilling til en række aktuelle påstande, blandt andet om topskat, opsætning af vindmøller og solceller samt regulering af unges brug af sociale medier. Debatmødet gav eleverne mulighed for at møde politikere tæt på og stille spørgsmål til de beslutninger, der former samfundet.

TAK til både politikere og elever for en livlig og lærerig debat!