2.b i Rom
På studietur til rom
2.b studietur gik til Rom, hvor klassen oplevede nogle af byens mest kendte historiske seværdigheder. Turen bød blandt andet på besøg ved Colosseum og Pantheon samt en tur til Vatikanet og Peterskirken, hvor eleverne kunne opleve den imponerende arkitektur og den rige historie.
Dagene blev brugt på at udforske byen til fods, nyde det italienske køkken og opleve stemningen i den italienske hovedstad. For nogle af klassens fodboldinteresserede elever blev turen også krydret med en kamp på Stadio Olimpico, hvor Lazio mødte Sassuolo.
Studieturen blev rundet af med en fælles middag for hele klassen, hvor eleverne kunne se tilbage på nogle oplevelsesrige dage i Rom.
























