DM i Science

DM i Science

I sidste uge blev første omgang af DM i Science afholdt på Tradium i Randers – en årligt tilbagevendende konkurrence i naturvidenskab for 1.g’ere. Konkurrencen indeholder teoretiske og praktiske elementer af både kemi, biologi, fysik og lidt matematik. Hver skole stiller med et hold på tre elever, som skal arbejde sammen om at få den bedste placering.

Science-holdet fra SGY er igen i år blevet nøje udvalgt af faglærerne og består i denne omgang af Nanna Dyremose Venborg, Martin Vejrhøj Pedersen og Mathias Gamst – med Peter Nissen som kompetent coach.

Det forlyder, at det gik godt for team-Peter, og vi krydser fingre for at placeringen er god nok til at gå videre til næste runde. Resultaterne bliver dog først offentliggjort om et par uger.