Randers Regnskov

På ekskursion til Randers regnskov

På årets første forårsdag drog Støvrings naturgeografer mod sydligere himmelstrøg, og fik lidt varme i Regnskoven fugtige atmosfære. Vi fik lov til at røre ved slanger og den blåtungede sink, og flere af eleverne fik overskredet nogle grænser. Godt gået skal det lyde herfra. Jeg hørte desuden en lille fugl synge om, at en af eleverne blev tisset på af en abe. Lad det for nuværende være usagt hvilken elev der er tale om, men jeg vil anbefale vedkommende at vaske tøj, inden vi ses igen på mandag. Gerningsmanden blev ikke fanget, men den hvide Gibbon abe så yderst mistænkelig ud lyder det fra en unavngiven, men dog grinefærdig elev.
Undervejs på dagen fik vi et underholdende oplæg af biologen Jeppe, som fortalte om bæredygtighed, omsætning og problematikker i relation til fældning af regnskoven. Et emne som vi har arbejdet intenst med på hjemmefronten inden drog på tur. Nu glæder vi os blot til at komme hjem og arbejde videre med ny inspiration i bagagen. Igen tak til 1a og 2g valgholdet for en god tur til Randers Regnskov, hvor solen skinnede på os. Husk på: Er man cool nok, så skinner solen altid på en.