1. afsnit af Jul På Hjernen

Årets julekalender på SGY

I mandag d. 4. december var der premiere på årets julekalender som hedder ”Jul På Hjernen”.

I julekalenderen møder vi de tre venner Esben, Karl og Susanne, som sammen skal redde julestemningen på SGY. Trods udfordringer, mystik og kærlighed i luften forsøger de at overvinde de skumle kræfter der er på spil, og nisserne i deres hoveder hjælper flittigt til. Mon de lykkes med at finde SGY’s julebryg før juleballet?

Holdet bag julekalender består blandt andet af Sarah Ramskov, Marie Damsgaard, Maja Kokholm, Jacob Lange, Rumle Falk, Niels Petersen og mange, mange flere. Over 30 elever har været involveret i projektet.

Der er fire afsnit i alt og de bliver sendt mandag d. 11.12, mandag d. 18.12 og torsdag d. 21.12. Har man lyst til at følge med, kan den ses på skolens Youtubekanal.