2.A på udveksling i Canada 2024
2.A på udveksling i Canada
Som en del af deres studieretning har 2.a været på studierejse til Canada fra den 2/3-15/3. Turen bød på en lang række forskellige oplevelser.
De første dage boede eleverne hos værtsfamilier i Calgary, hvor de skulle i skole med deres værter. Derudover var der selvfølgelig også mulighed for at se nærmere på byen og oplandet. Eleverne besøgte bl.a. et dinosaurmuseum, stod på skøjter og var på byvandring.
Efter en uge forlod eleverne Calgary og deres værtsfamilier og tog til Banff: ”Vi havde et stop ved Lake Louise, hvor vi gik en tur halvvejs rundt om søen og nogle kravlede op til en gletsjer. Turen op til gletsjeren var hård, men turen ned var rigtig sjov, da vi kunne glide på numsen, hvilket gik rigtig stærkt. Søndag tog vi ud og gå på snesko oppe fra Banff Sunshine Village, Ski & Snowbord Report. Mandag gik med at slappe af i Banff Upper Hot Springs. Det er varme kilder, der er blevet formet naturligt. Tirsdag tog vi på langrend og vi gik ca. 10 kilometer. Det var super hårdt. Onsdag var sidste dag. Den blev brugt på alpinski. Det var super sjovt!” fortæller Liv Weber.
Naturligvis var der også plads til fri leg undervejs på turen, hvor der bl.a. blev shoppet og spist lækker mad.