Afskedsreception for rektor Jens Nielsen
Afskedsreception for rektor Jens Nielsen
”Elevinddragelse”, ”åbenhed” og ”internationalt udsyn” var blandt de ord, der blev nævnt gentagne gange, da der torsdag eftermiddag var samlet ca. 160 personer til afskedsreception for rektor Jens Nielsen. Efter 22 år som rektor for Støvring Gymnasium gik Jens Nielsen på pension ved skoleårets udgang, og hans store betydning for Støvring Gymnasium og gymnasiesektoren som helhed kom klart til udtryk i adskillige taler og indslag. Blandt de mange personer, der hyldede Jens’ store engagement, var den nuværende bestyrelsesformand, forhenværende bestyrelsesformænd, elevrådsformænd, rektorkollegaer og ansatte på Støvring Gymnasium.