Filmgalla 2019
Mediefags årlige filmgalla
Med den røde løbe rullet ud og champagnen skænket holdt mediefag sin årlige filmgalla i slutningen af maj. Traditionen tro var eleverne mødt op i festtøj og med store forventninger om at lige netop deres film måske skulle vinde en pris.
I år kunne der vindes 10 priser og niveauet på filmene var generelt meget højt. Det blev dog især to film som rendte med de fleste priser – På fri Fod og SuperGlassGuy. På fri Fod er produceret af Ellen, Sarah og Mikkel fra 1.d og SuperGlassGuy er produceret af Ida Toft (2.a), Lasse Leth Møller (2.a), Thomas Tapaswi Steensen (2.b), Asbjørn Munkholm (3.c) og Jakob Rossander (3.x)
Årets værter var Amalie og Emma Lindström fra 3.b og dommerpanelet bestod af Andreas Sørensen, Caroline Jensen og Helena Quist Kristensen.