Finalen i Nordjyske Nyskabere

Finale Nordjyske Nyskabere 2019

Fredag d. 6. december var der i Musikkens Hus i Ålborg finale i Regionens ”Nordjyske Nyskabere”, en konkurrence hvor grupper fra regionens ungdomsuddannelser konkurrerer om den mest innovative idé til at skabe et nyt firma.

42 hold var med fra starten, 5 hold kom i finalen, her i blandt var projektet HELLOH, skabt af Chalotte Rackham Håkansson og Emma Kristine Taudal Andersen fra 2a.

Emma og Charlotte leverede en fantastisk velforberedt præsentation af deres idé. HELLOH er en APP til at træne mundtligheden i fremmedsprog i gymnasiet. Den er bygget op over, at unge fra f.eks. Frankrig taler med unge fra Danmark, hvor de sammen løser en opgave, måske laver en aflevering. Herved får de franske unge trænet engelsk og de danske trænet fransk.

Vinderen af Nordjyske Nyskabere blev i år et hold drenge fra HTX, de havde udtænkt projektet ”FireOBS”, en elektronisk vogter, der kan reagere på skovbrande.

Selvom det ikke blev en placering helt i toppen til Charlotte og Emma, så skal de vide, at vi alle på Støvring Gymnasium er stolte og imponerede over deres fantastiske indsats. Og de kan prale med, at de var det eneste STX-hold i Nordjylland, der nåede finalen.

/Jens