Forårsfest 2024

Feststemning, fællesskab og fantastiske cafeer

Et af årets absolutte højdepunkter på Støvring Gymnasium er forårsfesten. Den fik derfor fuld gas, da gymnasiet onsdag aften først slog dørene op for et festfyrværkeri af et MGP-show i Arena Himmerland og efterfølgende bød indenfor på selve gymnasiet til hygge og underholdning.

Stemningen var tårnhøj, da de seks 1.g-klasser sang, spillede og performede deres egne musiknumre foran en udsolgt sal. På gymnasiet havde 2.g-klasserne forvandlet skolens fællesområde til syv imponerende caféer med hvert deres tema. Man kunne besøge pølsevognen udenfor, slappe af i jazzcaféen, dyste om geografisk viden, spille quidditch, løse gåder i escaperoomet og meget mere.

SGY-ånden mærkes helt tydeligt til et arrangement som dette – tusind tak for en fantastisk aften 😊