Naturvidenskab i 2.g

2.b og CSI

2b har arbejdet med et tema om CSI, hvor man i Teams har fundet spor på et gerningssted.
I dette tilfælde lå der et lig i lokale 515, og der blev fundet ikke mindre end 15 spor, som blev analyseret i laboratoriet. Alle spor pegede i retning mod en foreløbig ukendt person/morder på gymnasiet med initialerne S.F.
Vedkommende havde været så uforsigtig at tabe en håndskrevet note, som dog var skrevet i kode. Men de skarpe hjerner i 2b knækkede hurtigt koden.

Astronomiholdet

I astronomi arbejdes der med flere interessante projekter. Vi havde fx fået tildelt observationstid på et stort teleskop på Mt. Kent i Australien. Det var desværre overskyet på dagen, men vi kom dog til at styre teleskopet mod udvalgte himmelobjekter fra computere herhjemme. Som alternativ arbejdede vi med alt fra relativitetsteori, tidsrejser og mere jordnære ting som solure og en planetsti på fodboldbanen.

2.c og Viden Skaber

2c var med i projektet “Viden Skaber”, hvor man skulle formidle nogle emner, som man arbejder med på Aalborg Universitet. I dette tilfælde hvordan man kan genindvende stoffer og ressourcer fra spildevand ved kemiske metoder.
Dette blev vist frem i 7 stande på gymnasiet den 10. maj. Publikum fik her mulighed for at se, hvordan kemi fungerer i praksis – fint formidlet af de kemikyndige elever i 2c.