Malaysia 2023
2.g og 3.g kinesisk på studierejse til Malaysia
Mandag d. 9. oktober 2023 tog 2.g og 3.g kinesisk på studierejse til Malaysia. Første stop var 4 dage i Kuala Lumpur hvor storbylivet blev udforsket med bl.a. en tur op i Kuala Lumpur Tower, hvor der var et 360 graders udsyn over byen med alle dens mange skyskrabere.
Derefter gik turen til Malacca for eleverne fik et indblik i Baba & Nyonya heritage kulturen, som blev dannet da kineserne kom til Malaysia.
De sidste to dage blev brugt i Singapore, hvor der var mulighed for at besøge endnu et kinesisk marked. Der blev også tid til et besøg i botanisk have og en tur op i et ”Supertree Grove”, hvor der var udkig over hele parken.