SGY trækker stikket
SGY afholder strømfri dag
Fredag d. 12. april gentog SGY successen fra forrige skoleår og afholdte energifri dag. Her var alt strøm på skolen med undtagelse af få nødvendige steder slukket hele skoledagen. Dagen bød dermed på undervisning, som den så ud for 20 år siden: Blyant og papir i (hyggelige) mørke lokaler uden hverken computere eller projektorer.
Dagen blev afholdt af miljøudvalget i samarbejde med ve- og veludvalget for at sætte fokus på energispild, og hvad vi selv kan gøre som skole for at mindske vores klimaaftryk. I spisepausen afholdte ve- og veludvalget cykelkonkurrence på scenen, hvor de modige deltagere dystede i, hvem der kunne producere flest Watt på en kondicykel. Samtidig var det muligt at komme med sit bud på, hvor meget strøm skolen sparede på dagen. Her kan vinderen se frem til en lækker præmie i form af et gavekort til kantinen.
Alt i alt var det en meget vellykket dag, med dejlig opbakning fra både lærere og elever. Vi håber at alle i fremtiden vil tænke en ekstra gang over at begrænse deres eget energiforbrug, så vi sammen kan gøre en forskel!
– Miljøudvalget