Studenterne springer ud
Nu springer studenterne ud
Så er det atter sæson for de klassiske røde huer. Mandag, tirsdag og onsdag kan man se den ene glade 3.g’elev efter den anden komme springende ud fra gymnasiet og videre ind i parcelhaverne eller ud i Støvring by for at fejre de sidste tre års lærerige og spændende – men til tider også hårde kamp – for studenterhuen.
Årets tre første studenter blev Naja Lodberg Isaksen fra 3.a, Sofie Rejnhold Søndergaard fra 3.c og Magnus Nøddebo Melgaard Jensen fra 3.d. De fik traditionen tro overrakt en buket blomster af rektor Jens Nielsen, hvorefter de fik lov at hejse skolens flag og markere begyndelsen på studenterugen.
Resten af dagen og de næste dage står på fejring med blomster, balloner, gaver, bobler og alskens lækkerier.