Studieretningsstart
De nye studieretningsklasser
Mandag d. 13. november var en særlig dag for alle skolens 1.g’ere – for der begyndte studieretningsforløbet.
På den ene side betyder det, at 1.g’ernes opstart nu er færdig. De kan sætte flueben ved første mål i deres treårige gymnasieforløb 😊
På den anden side betyder det en helt ny opstart – nemlig de nye klasser, de nye fag og det nye fællesskab, der skal op at stå i studieretningsklasserne. Heldigvis har SGY en stærk tradition for studiestarter og et hold tutorer, som var klar til at hjælpe de nye klasser i gang mandag morgen.
Det betød selvfølgelig, at der var mulighed for at lære hinandens navne under de klassiske navnelege og navnerunder – hvor der som vanligt blev fundet på mange mere eller mindre fantasifulde dyr med elevernes forbogstaver. Derudover var der som altid en række rystesammenlege og spørgsmålsrunder, så eleverne kunne komme lidt tættere på hinanden – og røre lattermusklerne; eksempelvis når der skulle svares på, hvilken slags chips de helst ville slikke af fingrene, eller hvilken ost der er yndlingsosten 😊
Tak til tutorerne og lærerne for en god første dag – og uge