Teambuilding for alle 1.g’erne
Teambuilding i 1.g – genskab klassetrivselen
Tid til at være sociale, lære hinanden bedre at kende og til at samarbejde. Det var primærfokus for alle 1.g’erne da de brugte dagen sammen med en teambuilding-instruktør fra Team Tours.
Dagen bød på lidt af hvert. Fra en rolig og hyggelig opstart med morgenmad fra kantinen, til en række mere action-packed aktiviteter i form af eksempelvis øksekastning, pileskydning og Robinsondyst – herunder en udfordring i at turde spise insekter.
Efter en noget kedelig og lang vinter uden mulighed for at team-builde med studieretningsklassen, var det tydeligt at se, at eleverne nød at få tid til at snakke sammen og komme tættere på hinanden.